Noter:
EK var født og opvokset på 21. sg. Ll. Krashavegård, Klemensker, som
den ældste af en børnefolk på syv. Efter realeksamen fra Rønne
Statsskole, blev hun elev på kommunekontoret i Klemensker. Et godt
lærested - hun og kæmneren klarede hele kommunens administration.
Som nyuddannet assistent fik hun ansættelse i Brøndbyøster
Kommunekontor, men vendte efter fire År tilbage til Bornholm, og blev
ansat ved Nexø Kommune. Her fik hun ansvaret for Folkeregisteret, som
hun passede indtil hun gik på pension i 1989. Hun havde aldrig en
sygedag.
EK havde en utrolig god hukommelse og huskede fødselsdage og
bryllupsdage på alle de personer, hun igennem tiden registrerede, og
vi taler altså her om to-tre generationer af familie og Nexø-boere.
Hvis hun ikke vidste det hun blev spurgt om, hvad sjældent skete, var
hun altid i stand til at finde svaret alligevel. Efter forældrenes
død, var det hende der til stadighed holdt kontakten til fastre,
onkler og fætre og kusiner.
Naturen havde hele livet EKs store interesse, og hun var i en lang
Årrække melem af Naturhistorisk Forening. Arbejdet i Foreningen
Norden havde også hendes interesse, her var hun selv aktiv med
bestyrelsesarbejde. En anden af hendes store fritidsinteresser var
håndearbejde,og hendes eget, og familiens hjem, var fyldt med hendes
egne fine arbejder indenfor orkis, knipling, syning m.m. Rejser havde
også hendes store interesse, og især Østrig blev et af hendes
foretrukne rejsemål.
Hun tog sig meget af sine gamle forældre. Det blev til mange ture fra
Nexø, først til villaen i Klemensker, og senere til Hasle, hvor
forældrene havde deres sidste tid på plejehjemmet Toftegården. Hun
var igennem hele sit liv altid villig til at give en hånd, bl.a. med
pasning af hus og husdyr når familien var på rejser, med udlån af
bil, og ved afholdelse af mindre eller større familiebegivenheder.
Hun tog sig også med stor kærlighed af sit lille hus i Åsen.
Hun var kendt for sit altid gode humør, og hendes evne til at danne
sit eget sprog, som altid var til stor moro for venner og familie.
Som pensionist var EK med i det frivillige arbejde på Nexø Museum,
dels med billetsalg og dels med renskrivning af gamle artikler m.m.
For tre År siden var det slut med hendes gode helbred, og hendes
sidste År var præget at sygdom. EK sov stille ind på Bornholms
Centralsygehus i Rønne kort før hendes 72 Års fødselsdag.
den ældste af en børnefolk på syv. Efter realeksamen fra Rønne
Statsskole, blev hun elev på kommunekontoret i Klemensker. Et godt
lærested - hun og kæmneren klarede hele kommunens administration.
Som nyuddannet assistent fik hun ansættelse i Brøndbyøster
Kommunekontor, men vendte efter fire År tilbage til Bornholm, og blev
ansat ved Nexø Kommune. Her fik hun ansvaret for Folkeregisteret, som
hun passede indtil hun gik på pension i 1989. Hun havde aldrig en
sygedag.
EK havde en utrolig god hukommelse og huskede fødselsdage og
bryllupsdage på alle de personer, hun igennem tiden registrerede, og
vi taler altså her om to-tre generationer af familie og Nexø-boere.
Hvis hun ikke vidste det hun blev spurgt om, hvad sjældent skete, var
hun altid i stand til at finde svaret alligevel. Efter forældrenes
død, var det hende der til stadighed holdt kontakten til fastre,
onkler og fætre og kusiner.
Naturen havde hele livet EKs store interesse, og hun var i en lang
Årrække melem af Naturhistorisk Forening. Arbejdet i Foreningen
Norden havde også hendes interesse, her var hun selv aktiv med
bestyrelsesarbejde. En anden af hendes store fritidsinteresser var
håndearbejde,og hendes eget, og familiens hjem, var fyldt med hendes
egne fine arbejder indenfor orkis, knipling, syning m.m. Rejser havde
også hendes store interesse, og især Østrig blev et af hendes
foretrukne rejsemål.
Hun tog sig meget af sine gamle forældre. Det blev til mange ture fra
Nexø, først til villaen i Klemensker, og senere til Hasle, hvor
forældrene havde deres sidste tid på plejehjemmet Toftegården. Hun
var igennem hele sit liv altid villig til at give en hånd, bl.a. med
pasning af hus og husdyr når familien var på rejser, med udlån af
bil, og ved afholdelse af mindre eller større familiebegivenheder.
Hun tog sig også med stor kærlighed af sit lille hus i Åsen.
Hun var kendt for sit altid gode humør, og hendes evne til at danne
sit eget sprog, som altid var til stor moro for venner og familie.
Som pensionist var EK med i det frivillige arbejde på Nexø Museum,
dels med billetsalg og dels med renskrivning af gamle artikler m.m.
For tre År siden var det slut med hendes gode helbred, og hendes
sidste År var præget at sygdom. EK sov stille ind på Bornholms
Centralsygehus i Rønne kort før hendes 72 Års fødselsdag.